Et mobilt dukkehjem

Et mobilt dukkehjem

forestilling
varighed 70 min.
Turné i april 2016
Thy Teater//Teater Nordkraft//Teater Momentum//
Vendsyssel Teater//Team Teatret//Limfjordsteatret

TEATER PÅ 12 KVM 
Et mobilt dukkehjem er en rullende iscenesættelse, der foregår inde i en campingvogn, som trækker parkeringsbremsen på forskellige pladser i rundt omkring. Her inviteres 8 tilskuere ad gangen indenfor, og igennem 70 intense minutter befinder man sig lige midt i Nora og Thorvalds virkelighed; alle sidder på første række, inde bag teatrets fjerde væg.

Med Jesper Hyldegaard
Mille Maria Dalsgaard
Morten Hembo
Anne Voigt Christiansen
Instruktion: Mareike Mikat
Scenografi: Siggi Oli Palmason
Dramaturgi: Theresa Schütz
Produktion: Søren Hansen

INTET ER, SOM DET VAR
Thorvald går til psykolog, Nora forsøger sig som prostitueret, Krogstad har forvandlet sig til en usynlig metafysisk størrelse og Kristine søger sin egen livsbane.

I denne nye ekstreme fortolkning af Ibsens over 100 år gamle klassiker, trækkes karaktererne langt væk fra det bedsteborgerlige miljø stykket oprindeligt satte under lup. Den tyske instruktør Mareike Mikats intime og humoristiske iscenesættelse vender karakterernes virkelighedsbillede på vrangen – og dermed også vores egne ideer om kapitalisme, konsumerisme – og ikke mindst – feminisme. Publikum befinder sig lige midt i fire menneskers heftige kamp mod systemet og hinanden. 

 

ANMELDERNE SKREV:
“Tyska regissören Mareike Mikat har skapat Et mobilt dukkehjem som en vass refleksion om könsroller och individuell frihet på vor samtids marknadsplats. Spelat med absolut fokus och lekfullhet – i knät på äskådarna!” Theresa Béner, Kvällsposten/Expressen Kultur. Anmeldelse fra Kvällsposten/Expressen Kultur tirsdag 30/9 2014

“Et mobilt Dukkehjem er et forfriskende bud på, hvor langt man skal gå for at række ud efter kærligheden. Og så serveres Ibsen endda med kaffe for bare 8-10 tilskuere ad gangen. Lige hjemme i gaden. […] Det giver en klump i halsen. Fordi det er så skånselsløst ærligt midt i alt det bevidst stiliserede. Anne Middelboe, Information. Læs hele anmeldelsen HER

“Det er en skæg og konsekvent idé, at det nystartede Sydhavnens Teater lader Neo-Nora stå og slange sig æggende foran sine ni sammenstuvede ’kunder’ her i campingvognens lillalumre interiør – stærkt virker hele dette intimt påtrængende setup med lugten af creme og klæbrig chokolade lige i næsen. Neo-Nora har løsrevet sig fra »sin rollemodel«, nu gælder det »min verden, mit selvbillede«.” Monna Dithmer, Politiken. Læs hele anmeldelsen HER

”En helt ubetinget sjov time. Der er noget helt utroligt ved dels at være så tæt på, at man nærmest bliver en del af det, men også det, at man kan lugte ting. Man kan lugte, når de spiser et æble, dupper sig med snaps eller spiser chokolade. Det er helt fantastisk – det har jeg aldrig prøvet i et teater før. […] det fungerer smaddergodt.” Anna Grue, Smagsdommerne DR. Se indslaget HER

“Tyske Mareike Mikats nyfortolkning af Ibsen-klassikeren ’Et dukkehjem’ er en virkelig god oplevelse.” Anne Aumayr, Magasinet KBH. Læs hele anmeldelsen HER

Et mobilt dukkehjem er en dejligt anderledes forestilling. Sproget veksler mellem Ibsens forfinede dialoger, tidssvarende hverdagssprog og et mere impressionistisk, malerisk udtryk, der er med til at give forestillingen et helt unikt præg. Denne leg med sproget er ikke nem at iscenesætte, men instruktør Mareike Mikat har gjort et gedigent stykke arbejde, og karaktererne får liv, og virker både naturlige og relatérbare.” Tine Hjorth, Kulturshot. Læs hele anmeldelsen HER

“Med Et mobilt Dukkehjem, har Sydhavn Teater med Mareike Mikats instruktion, skabt et sansemættet, påtrængende og ekspanderende samfundskritisk teater, med modige skuespillere, der udvider teaterrummets grænser i en lille campingvogn.” Maria Ciccia Smidl, sceno.dk. Læs hele anmeldelsen HER

“Gode skuespillere, der viste stort mod.” Kresten Osgood, Smagsdommerne DR. Se indslaget HER

”Jeg anbefaler forestillingen til enhver, der har lyst til at komme ud af sin komfort-zone og se noget moderne teater, der TØR. Tør være en helt ny udgave af Ibsens ‘Et Dukkehjem’. Tør være nærværende. Tør være sig selv.” Ida Scott, Kulturkongen. Læs hele anmeldelsen HER

”Så radikalt nyfortolker, dekonstruerer og omskriver Sydhavn Teater det klassiske skuespil, her i den tyske instruktør Mareike Mikats iscenesættelse. Der er så at sige ikke sten på sten tilbage af det gamle dukkehjem […]” Klaus Rothstein, Weekendavisen. Læs hele anmeldelsen HER

”Det er sjældent, man kan få lov at være så tæt på.” Vibeke Windeløv, Smagsdommerne DR. Se indslaget HER

”En råhvid falmet plastiskskal af en campingvogn sætter rammerne for forestillingen, men åbner sig som en musling med en gemt perle. Den indvendige make-over har sat sit præg, og uden at afsløre for meget, omfavner den publikum med sin indre skønhed. Det er fængende og nytænkende!” Maja Svane Hansen, Kulturkongen. Læs hele anmeldelsen HER