ST:ART er en frivilligt drevet udviklingsplatform for dig der arbejder kunst i det offentlige rum og sætter pris på vidensdeling på tværs af kunstneriske discipliner.
Københavns Sydhavn er en bydel af tusind enklaver.
Et arbejderkvarter med et stolt foreningsliv, vild natur, belastede miljøer og ressourcestærke tilflyttere.
En bydel som er opdelt af tunge trafikerede indfaldsveje, en manglende borgerinvolvering og hvor fællesområder, så som Stejlepladsen, indsnævres eller overgår til det private.
Som en lokalt forankret kunstnerisk platform i Sydhavn er vi drevet af netop bydelens udvikling, kontraster og mulighedsrum.
Byen er vores scene og vores kontekst.
Byen er vores grundlag for at understøtte det kunstneriske vækstlag samt afsøge nye fællesskaber og offentligheder.
Udover open calls giver ST:ART også løbende vejledning og sparring ifm. udvikling af tværæstetiske og stedsspecifikke kunstprojekter. Vi giver gerne feedback på ansøgninger eller gode råd til fonde. ST:ART arbejder både med solister, kunstnergrupper og organisationer. Hvis du/I har en idé til et samarbejde omkring en produktion, et seminar, en workshop, et udviklingsforløb eller noget helt andet, er du/I meget velkomne til at kontakte os og foreslå et møde.
ST:ART er et netværk er frivillige medskabere. Vi mødes en gang om måneden og arbejder desuden selvstændigt i styregrupper med alt fra vidensdeling, produktioner og fundraising. Vi har desuden et internt budget som går til forplejning, teater/kunstoplevelser, sommerhusture og inspirationsudflugter generelt. Derudover er vi i tæt kontakt med Sydhavn Teater og planlægger vores sæson i samspil med Sydhavn Teaters leder og team af ansatte. Ønsker du at vide mere eller kunne du selv tænke dig at deltage i ST:ART er du meget velkommen til at sende os en ansøgning hvor du skriver lidt om dig selv og hvorfor du godt kunne tænke dig at være med i ST:ART. Vi tager løbende folk til samtale.
Like os på Facebook
Følg os på Instagram
Få vores Nyhedsbrev
KONTOR: Wagnersvej 19
ØSTRE KAPEL: Vestre Kirkegård
P44: Borgbjergsvej 44
Kontor:
mail@sydhavnteater.dk
TLF: 61 66 00 41
Åben: kl. 10-14
Forhus & Billetter:
billet@sydhavnteater.dk
TLF: 81 90 00 41
Åben: Kl. 10-14
CVR: 34683875