I anledning af dansk teaters 300 års jubilæum ville Sydhavn Teater producere VERDENS BEDSTE FORESTILLING. Men det fik vi ikke penge til. Derfor præsenterer vi nu: VERDENS MEST KOMMERCIELLE FORESTILLING.
D. 23. september 2022 er det 300 år siden, at Danmarks første teater slog dørene op. I den anledning vil Sydhavn Teater med stolthed præsentere VERDENS BEDSTE FORESTILLING!
Troede vi. Men så fik vi ingen penge.
I stedet glæder vi os til at byde velkommen til VERDENS MEST KOMMERCIELLE FORESTILLING. En form for forestilling om forsøget på at lave en forestilling, sponsoreret af danske virksomheder, rigmænd/-kvinder og alle dem, der bare gerne vil betale os for at gøre noget for dem. Vi vil gøre alt for dine penge. Seriøst.