Om den gensidige afhængighed mellem den levende krop og maskinen. Vil maskinen gøre mennesket overflødigt, eller vil den bløde menneskekrop kæmpe imod og genfinde sin nødvendighed i verden?

Du kender det godt, fornemmelsen af at det ikke hjælper.

Ligemeget hvad du gør, er resultatet skuffende. Ligemeget hvad du gør er resultatet håbløst. Ligemeget hvad du gør er der et program, der tjener et par øre, et par kroner på det. Men det er mørkt udenfor og du går ned af gaden og stopper ved et hus uden vinduer. Der er en summen, en knitren om huset. Det er datacentralen, der suser i den mørke nat. Og du ved ikke hvorfor men der begynder du at græde. Det er et sort hus uden ruder og du står udenfor og græder fordi du tænker på alle de data, der summer derinde og du ser omkring dig, og gaden er grå under gadelygterne. Der kommer ingen mennesker ud.

En visuel musikforestilling med digital musik og opera.

Stykket er inspireret af #Misanthropocene: 24 Theses

Skrevet af Joshua Clover og Juliana Sparhs