En Tjeneste

OM FORESTILLINGEN

EN TJENESTE lægger sig hen over liturgien i det protestantiske tjeneste-ritual og bruger det som tekstlig og koreografisk model.

Ligesom én lægger sig hen over den elskedes krop – eller henover mindet om den elskede skat, dig, som én var så euforisk forelsket i.

Ligesom én lægger sig ind under skam over at være ulykkelig forelsket.
Ligesom det er en triumf at være i en anden og cirkulær tid.

Ligesom vi – der performer i dette ritual sammen – udforsker vores følelser.
Præcis ligesom vi ikke er ens.

Ligesom vi har arvet en sørgelig og heteropatriarkalsk kærlighed i dåbskjole, konfirmationskjole, brudekjole og ligklæde.

Ligesom de elskede har gjort os til mystikere fordi vi skriver på tværs af tid og rum,
tolker tegn og har fået magiske ting.

Ligesom vi inviterer publikum til at deltage i ritualet; i sangene og i vodkanadveren og drypper sød spyt i hjertesåret.

Ligesom vi lægger os i modervors sofa, og i lyset fra det åbne køleskab beder til, at vores kærlighed må løsrive sig fra afhængighed og mangel.

Ligesom vi ringer til bedstemodervor på kirkegården, fra det orgel der stod i hendes stue, og fortæller, at vi vil sætte stjerneformet begær om hinanden.
_______

Performance-teksterne, der for det meste er på dansk, vil blive ledsaget af engelske oversættelser.

Vi respekterer religiøs overbevisning. Vi ønsker et samfund, der favner alle åndelige familier.

  • Af: Moribund Performance
  • Med: Agus Djaja Soewarta, Anja Jacobsen, Charlotte Bergmann Johansen
  • Tekster: Agus Djaja Soewarta og Sara Hamming
  • Liturgiske dragter og objekter: Charlotte Bergmann Johansen
  • Komposition og sang: Anja Jacobsen og Susana Nunes
  • Lyd-design og afvikling: Ingvild Skandsen og Joëlle McGovern
  • Videodokumentation: Nanna Elvin Hansen
  • Oversættelse: Malene Engelund
HVORNÅR:
HVOR:
LÆNGDE:

28. September - 04. Oktober 2023

Østre Kapel, Vestre Kirkegård

1 time

Torsdag 28. September 2023 19:30
Fredag 29. September 2023 19:30
Lørdag 30. September 2023 16:00
Tirsdag 03. Oktober 2023 19:30
Onsdag 04. Oktober 2023 19:30

FORESTILLINGEN ER STØTTET AF