“Jeg er verdens største feminist. Alligevel har jeg mine modsætninger. Lige nu er jeg f.eks. sammen med fem venner i gang med at kaste æg på en gruppe nøgne kvinder, der demonstrerer foran rådhuset.” Med denne åbningsreplik bevæger vores hovedperson sig stålsat ind på en af samtidens store kamppladser – og tager os med på uventet revolutionskurs! 

OM FORESTILLINGEN FEMINISTEN
Endelig er det den moderne mands tur til at være i centrum. Han er allieret, han er dedikeret, han er rygende feminist og kæmper for et anderledes samfund. Eller gør han? Glæd dig til (måske) at kunne grine af dig selv, når du oplever en tempofyldt, håndholdt, tankeprovokerende og ikke mindst morsom tour de force mod etableringen af en ny samfundsorden igennem ekstremisme.

CAST:
I FEMINISTEN står Sydhavn Teaters nye ensembleskuespiller Malik Grosos på scenen i sin første hovedrolle. Det sker som titelrollen i tyve centimenter høje hæle. Vores anden ensembleskuespiller Maria Carmen Lindegaard, der senest brillierede i DITTE MENNESKEBARN, fyrer den både af i et spraglet persongalleri og selvfølgelig som den radikale feministiske phd-studerende Najwa og FEMINISTENs store kærlighed.

UDTRYK:
FEMINISTEN er en stram, rytmisk iscenesættelse med ordet i centrum og dunkende bas. Lyddesigner og komponist Nanna-Karina Schleimann har skabt et fortættet og råt lydunivers.
Visuelt er vi inspireret af gamle teknologier som overheadprojektorer, camcorderen og teaterforhænget. Det er håndholdt teaterdogme med plads til den vedkommende og overraskende fortælling.

ORIGINALVÆRK:
Sydhavn Teater introducerer med FEMINISTEN en ny litterær stemme i Danmark, når den første teaterversion af den spanske forfatter Iván Repila’s samfundssatiriske roman El Aliado vækkes til live på scenen i vores Performance Hub: P44 på Borgbjergsvej.
El País skrev om originalværket: ’En klog reflektion – en kollosal provokation’ og El Cultural fortsatte med ordene: ’Romanen alle bør læse, hvis man seriøst vil betegne sig som feminist’.

BAGGRUND:
I 2020 havde Mille Maria Dalsgaard tilfældigvis fået en spritny udgivelse med på sommerferie. Det var en hæsblæsende og meget inspirerende læseoplevelse. Det drejede sig om den tyske udgave af Iván Repilas bog, som tog hende fuldstændig med storm. Iván Repila’s fiktive fremtidsvision fik hende igennem hele følelsesregistret fra tårer til skraldgrin; fra røde ører til indignation. Denne fortælling var et nyt take på feminismen og måtte på scenen! Tak til Iván Repila og hans forlag for at give os lov.

HVORNÅR: 13.11 – 27.01, 2021
HVOR: P44 – Performance Hub, Borgbjergsvej 44
SPROG: Dansk
LÆNGDE: 1 time og 45 min. uden pause pause

KØB DINE BILLETTER HER!

Forfatter til originalværket El Aliado: Iván Repila

Dramatisering, oversættelse og instruktion: Mille Maria Dalsgaard

Medvirkende: Malik Grosos, Maria Carmen Lindegaard

Komponist og lyddesign: Nanna-Karina Schleimann

Kostumedesign: Katrine Engell 

Produktions- og forestillingsleder: Nicole Johansen

Rumkoncept: Mille Maria Dalsgaard & Katrine Engell

Instruktørassistent: Rikke Stächer Christensen

Producent: Marie Egetoft

Presse og trailers: Lasse Mouritzen

Pressefotos: Lars Grunwald

Teknisk support: Brian Larsen 

Original titel: El Aliado

Forlag: Editorial Planeta S.A.U 

PREMIERE    LØRDAG           13. NOVEMBER 2021          17:00                                               

 

 SPILLEPERIODE:

TIRSDAG    16. NOVEMBER 2021   20:00        
ONSDAG    17. NOVEMBER 2021   20:00        
TORSDAG   18. NOVEMBER 2021   20:00       
FREDAG     19. NOVEMBER 2021   20:00       
LØRDAG     20. NOVEMBER 2021   17:00       
TIRSDAG    23. NOVEMBER 2021   20:00       
ONSDAG    24. NOVEMBER 2021   20:00       
TORSDAG   25. NOVEMBER 2021   20:00       
FREDAG     26. NOVEMBER 2021   20:00       
LØRDAG     27. NOVEMBER 2021   17:00       
TIRSDAG    30. NOVEMBER 2021   20:00       
ONSDAG    01. DECEMBER 2021    20:00       
ONSDAG    12. JANUAR 2022         20:00       
TORSDAG   13. JANUAR 2022         20:00       
ONSDAG    19. JANUAR 2022         20:00   
TORSDAG   20. JANUAR 2022         20:00       
ONSDAG    26. JANUAR 2022         20:00
TORSDAG   27. JANUAR 2022         20:00

 

da_DKDanish