STEJLEPLADSEN

Workshop & udstilling

Stejlepladsen er et kollektivt udstillingsprojekt skabt i samarbejde med billedkunstner Anna Weber Henriksen og lokale kræfter i Sydhavnen. Udstillingen består af 7 jordtryksbannere, i forskellige størrelser, som blev skabt over fire dages workshops på Stejlepladsen, fra d. 30. august – 2. september, med mere end 120 lokale medskabere. Under workshoppen arbejdede vi med jorden fra Stejlepladsen, vi blandende jordfarver som vi trykte mod bomuldslærrederne. Efter hver workshop gik vi sammen fra Stejlepladsen til Karens Minde Kulturhus hvor de store bannere blev hejst op i træerne. Bannerne er udstillet på Karens Minde indtil d. 1 december, 2021 og herefter vil vi søge mod et nyt indendørs udstillingssted i København.

Projektet er initieret som en del af Sydhavn Teaters forankringsarbejde med et ønske om at skabe nye rum for kunstnerisk deltagelse og medejerskab i lokalmiljøet. Vi arbejder i det offentlige rum for at tilføre et kunstnerisk perspektiv på samtidige problemstillinger og muligheder i bydelen. Siden affredningen af Stejlepladsen i marts 2019 har området været en politisk kampplads. Kampene for bevaringen af Stejlepladsen har sat fokus på behovet kulturbevaring, bevaring af grønne åndehuller og generelt et behov for at have områder i byen som ikke er gennemsyret af strategi og vækst. Workshoppen på Stejlepladsen er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen pulje for Kulturbevaring og fungerede som en sanselig og kollektiv reaktion på affredningen og byggeplanerne på Stejlepladsen. Arbejdet med jorden handlede om at undersøge hvordan vi kropsligt og kollektivt kan forbinde os til steder og hvordan disse steders betydning kan overleveres kunstnerisk. De færdige udstillede jordtryksbannere afspejler således et møde mellem mennesker og jord. Mens den rituelle gå tur og ophængning viser en måde hvorpå vi kollektivt kan tilføre bydelen ny mening og værdi.

Anna Weber Henriksen uddannet fra Det Fynske Kunstakademi. I de seneste år har hun arbejdet med det danske landskab og er særligt interesseret i arbejdet med jorden. Hun har udviklet teknikken Jordtryk, der udvinder landskabsbilleder direkte fra jorden – og det er netop denne metode som er blevet brugt på Stejlepladsen. 
Du kan læse mere om Anna Weber Henriksens arbejde på hendes hjemmeside.

Andre projekter i det det offentlige rum, se: Landet Hvor Bierne Blomstrer – En Lydvandring Ind I Fremtiden

Produktion og udstilling

Kunstner Anna Weber Henriksen
Assistent 
Lisa Jürgensen
Produktion & Kuratering
  Sydhavn Teater
Foto/videodokumentation Sydhavn Teater
Tak til  Karens Minde Kulturhus, Jan Mathiesen fra Fiskerhavnens Venner, Naturgruppen ved Sydhavnstippen for lån af udstyr, Børnekulturstedet, South Harbour Café,
og en særlig tak til alle medvirkende på projektet.

Støttet af
Kgs. Enghave Lokaludvalg og Slots- og Kulturstyrelsen

Støttet Af