“Velkommen til en verden af bæredygtighed og fællesskab. Følg os på sociale medier for daglige tips til, hvordan du kan leve et liv mere i harmoni med naturen.”
Ecovillage er en livestreamet forestilling om en økolandsby: en politisk satire om et isoleret fællesskab af idealister, der synes at eksistere bag et blødt Instagram-filter. Her lever beboerne et liv i pagt med naturen, med tæerne i jorden og hjemmedyrkede kartofler i munden – sådan fremstår det i hvert fald udefra. Hvordan kan de være online 24/7?
Efterhånden bliver revnerne i paradisets have synlige. På hvis bekostning opretholdes billedet af det perfekte, bæredygtige samfund? Når scenerne falder, ser vi, hvad der egentlig er på spil.
Forestillingen er primært en digital oplevelse for et online publikum, men nogle få vil have mulighed for at deltage på stedet hos Arrie. Følg @ecovillageperformance på instagram for mere information.
Forestillingen kan både opleves fysisk og digitalt.
Vil man opleve forestillingen fysisk på lokation i Malmø skal man købe billetterne igennem kulturcentralen i Malmø her.
Køb billetter til fysisk forestilling i Malmø her.