Tilmeld dig nu til skyggeteaterprojektet KATLA og fordyb dig sammen med os i den forunderlige verden af monstre og mærkelige væsner.
KATLA, hvis navn er inspireret af dragen Katla fra Astrid Lindgrens “Brødrene Løvehjerte”, er et projekt, der handler om forskellige versioner af monstre: Dem vi kender fra eventyr, dem der gemmer sig under sengen og venter på at blive konfronteret samt de finurlige hverdagsmonstre, som gør at vi glemmer madpakken, at nøglen driller i låsen, eller at slikket bliver gemt væk.
Vi tror på, at det er børnene, der er monstereksperterne. Sammen med dem vil vi gå på opdagelse i hvordan monstrene opstår i nutidens samfund. Projektet opløser grænsen mellem fantasi og virkelighed og undersøger frygt som noget, der både kan være problematisk, men også spændende og tiltrækkende.
Børnene vil arbejde i roterende mindre grupper med os tre kunstnere og udvikle monstrenes verden inden for hvert ekspertiseområde (skyggeteater, bevægelse, musik). Til slut kombineres disse tre kunstformer i samlet forestilling om børnenes mange versioner af monstre.
Aldersgruppe: 9-15 år
Datoer for workshops: Hver mandag og onsdag i maj fra cirka 14-17 på p44 Performance Hub, Borgbjergsvej 44, 2450 København. Vi regner med at hente børnene fra fritidshjemmet umiddelbart inden.
Du kan tilmelde dig én, flere eller alle workshops, og være med til forestillingerne den 28.maj.
Tilmelding og yderligere info: Skriv en mail til information.katla@gmail.com Kunstnerne bag: Teaterkollektivet RUM 2, som består af Delia Keller (teaterpædagog), Simone Bartholin (scenograf) og Sara Nigard Rosendal (musiker).
ca. 3 timer
.Sara Nigard Rosendal er uddannet slagtøjsspiller fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Musikhögskolan i Malmö. Hun arbejder til dagligt som freelance musiker og komponist, og har komponeret og spillet til både teater- og operaforestillinger – blandt andet med gruppen We like We. Sara har desuden masser af erfaring med at undervise børn i musik www.saranigardrosendal.com
Like os på Facebook
Følg os på Instagram
Få vores Nyhedsbrev
KONTOR: Wagnersvej 19, 1., 2450 Kbh SV
ØSTRE KAPEL: Vestre Kirkegård (tættest på Sydhavn Station), 2450 Kbh SV
P44: Borgbjergsvej 44, 2450 Kbh SV
Kontor:
mail@sydhavnteater.dk
TLF: 61 66 00 41
Forhus & Billetter:
billet@sydhavnteater.dk
TLF: 81 90 00 41
CVR: 34683875
Sydhavn Teater er et Lille Storbyteater under Københavns Kommune