>>12. august – 12. september<< Retssalsdrama med impro-jazz og rullende hoveder i Østre Kapel. Hvilken dronning får din støtte?

Publikum er indkaldt som tribunal i denne radikale nyfortolkning af Schillers drama: alle kneb gælder i kampen mellem Elizabeth I og Maria Stuart, og gennem improviseret jazz gør hver dronnings musikalske spejlbillede deres for at påvirke aftenens udfald. Hvem får din stemme?
HVOR: Østre Kapel, Vestre Kirkegård
PRISER: 45-125kr
SPROG: Dansk
INSTRUKTØR: Alia Luque(ES)
MEDVIRKENDE: Mille Maria Dalsgaard, Maria Carmen Lindegaard
MUSIKERE: Johanna Borchert, Elena Setién
PR/KOMMUNIKATION: Karen Toftegaard Aps
GRAFIK: Robin Hart
PRODUCENT: Mathilde Johnsen
PRESSEN SKREV:
“Den tysk-spanske instruktør Alia Luque skærer sin Friedrich Schiller med et guillotineskarpt snit.” ♥︎♥︎♥︎♥︎ – Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Politiken
“Konceptet er både nyt og forfriskende.” ★★★★ – Den 4. Væg
“Begge dronninger har interessant nok fået et musikalsk alter ego siddende ved siden af sig. Elizabeth har pianisten Johanna Borchert, der kaster sig over klavertaster og rytmeeffekter med britisk overherredømme, så musikken går i loop og temperamentsudbrud. Og Maria Stuart sekunderes af violinisten og sangeren Elena Setien, der puster til de skotske gløder med sin intense stemme og sine stønnende åndedrag, så protesten nærmest kan mærkes fysisk i rummet – når hun da ikke brutalt flår sin bue hen over strengene i rasende hævntørst. Dette er feminismeteater med magt!” – Anne Middelboe, Information
“Mille Maria Dalsgaard og Maria Carmen Lindegaard spiller indædt op mod hinanden, og ligeså vanvittigt som dronningerne kæmper til døden, ligeså smukt klæder de to skuespillere hinanden.” ★★★★ – Casper Køller
“Idéen er skidegod. Lad publikum agere jury og dømme i et ældgammelt historisk drama.” – MagasinetKBH
“Populismen er ikke ny. Den fandtes også for flere hundrede år siden. Og den ligner til forveksling den populisme, der griber om sig i dag.” – Hellesblog.com
MARIA STUART er første højdepunkt i Sydhavn Teaters nye tre-årige projekt MOD TIL OVERMOD!, som gennemføres med støtte fra Bikubenfonden.
STØTTEGIVERE: