PrehnRamløse

“To skridt fra Det Kongelige”

7., 8. og 10. marts kl.  20.00

Image may contain: 1 person, text and close-up

Billetter kan fås HER – arrangementet er gratis

OM FORESTILLINGEN:

Tre af Danmarks mindst anerkendte revolutionerende scenekunstnere arbejder sammen om at skabe en forestilling på et medborgerhus i Sydhavnen.

I instruktøren Anders’ kamp mod virkeligheden prøver han håbløst at få sit store gennembrud, og har allieret sig med to ligesindede skuespillere, Mads og Julie.

Alle føler de befinder sig lige på nippet, til at være fast inventar på Det Kongelige Teater.

Sammen prøver de desperat at skabe et nyt og revolutionerende stykke scenekunst, der skal sikre dem en plads i verdenshistorien. Dette er forestillingen der skal ændre deres liv, og hele Danmarks tilstand for evigt!

Der er dog bare et lille problem. De har ikke nogen anelse om hvad stykket skal handle om…

 

Image may contain: text

OM PREHNRAMLØSE: 

PrehnRamløse er et selvironisk opgør mod det prætentiøse teater. Det består af Carl-Emil Prehn, Peter Torm og Anders Ramløse, som ikke er blege for at skrive, instruere, og spille det hele selv.

De har dog i denne omgang allieret sig med skuespillerne Mads Klyhn og Julie Kofoed, i et sjældent øjebliks selvindsigt af manglende evner.

Projektet er en del af ST:ART – læs mere HER