LOVE LOOP – Director’s Cut

[wds id=”11″]

LOVE LOOP – Director’s Cut

CPH STAGE: 7. – 9. juni
Spillested: Caféen i Karens Minde Kulturhus,
Wagnersvej 19, 2450 Kbh. SV.

Pris: 40 – 80 kr.
Varighed ca. 55 minutter
Billetter: Bestil billetter HER 

I LOVE LOOP – Director’s Cut møder vi aftenens case i The Social Media Addicts Charity Show: ‘Mille’. Hun er skuespiller, 35 år, hun og er i et parforhold, som ikke nødvendigvis er alt for sundt. Mille er nemlig mere afhængig af ham end han er af hende, og hun kæmper nu for at fastholde Franz-Bent, som er utroligt hurtigt surfende, kendt og begæret af mange.
Mille Maria Dalsgaard spiller også den udvidede version, hvor hun pendulerer mellem tre live-kameraer, en loopstation og rollerne The Host og The Case i  The Social Media Addicts Charity Show.

Mille Maria Dalsgaard skrev soloen LOVE LOOP ud fra dels en fascination af og dels en væmmelse over vores forhold til sociale medier. Nu har hun sammen med det digitale scenekunstkompagni Bombina Bombast fra Malmö skabt en ny version af LOVE LOOP, som passende har fået tilnavnet Director’s Cut.

Bombina Bombast er Artists in Residence hos Sydhavn Teater i februar og marts og arbejdet med LOVE LOOP er en del af en proces mod et nyt udtryk, som de to kompagnier vil udvikle i fællesskab.
I øjeblikket arbejder de to kompagnier videre med materialet, hvor de er i gang med at skabe LOVE LOOP – the movie.

Mille Maria Dalsgaard fik i 2015 Statens Kunstfonds arbejdslegat og soloen LOVE LOOP er en del af denne personlige kunstneriske fordybelse, som arbejdslegatet giver mulighed for.

LOVE LOOP – Directors’ Cut
Tekst & Idé: Mille Maria Dalsgaard
Koncept: Sydhavn Teater & Bombina Bombast
Instruktion: Bombina Bombast
Medvirkende: Mille Maria Dalsgaard
Foto & grafik: Lars Grunwald

Forestillingen tager på Danmarksturné i marts & april 2017.

TAK TIL: Statens Kunstfond, Karens Minde Kulturhus, Søren Hansen, Mads Elsass, Anne Vraaby, Radio Karen, Nanna Cecilie Bang, Maria Carmen Lindegaard, familie, venner og alle jer der bakker op om os og Sydhavn Teater.