HAVET ER HER STADIG af Teater PRAXIS

– en vandreforestilling fra byen, ud til havet og ind i os selv

Teater PRAXIS sætter fokus på ensomhed med vandreforestillingen “Havet er her stadig”

Som følge af Covid -19, og den isolation mange har været igennem, og stadig oplever, er et ønske vokset frem hos Teater PRAXIS om at sætte fokus på temaet ensomhed, og det at være alene med sig selv. Vi vil finde ud af om man kan træne at være alene med sig selv, og gennem det, opleve at man er en del af en større sammenhæng. Mennesker er også naturen og det vil vi genopdage gennem en vandring fra byen, ud til havet og ind i os selv.

For at teste denne tanke, har vi skabt en vandreforestilling hvor vi tager publikum med på en vandring fra byens larm, og ud til havets ro. Med sig på turen får de en lydfortælling som formidles gennem musik, lyd og tekster inspireret af Anne Morrow Lindberghs bog “Gaven fra Havet” fra 1955.

Anne Morrow Lindbergh var selv en kvinde som havde brug for at komme væk, være alene, og reflektere over sit liv og sine relationer til sin familie og til sig selv. Ved at skabe bånd mellem publikum og denne historiske skikkelse og hendes refleksioner, ønsker vi at hjælpe publikum til at gå dybere ind i sit indre, og finde et trygt hjem inde i sig selv, som de kan finde tilbage til, hvis ensomheden eller andre udfordringer i livet melder sin ankomst.

Sydhavnstippen

Mandag 27. juli: kl. 18.30 og 20.30

Tirsdag 28. juli: kl. 14.00, 16.00, 18.30 og 20.30

Buy tickets here!

Se trailer her!

Læs mere om Teater Praxis her!

Facebook begivenhed!